Ring til os i dag på Tlf: +45 71 96 59 60
Åbningstider: Man - Fre 8.30 - 17.00

Race for Riget – Copenhagen Grandprix

Siden 2010 har Race for Riget været en fartfyldt katalysator af publikumsoplevelser, når Copenhagen Historic Grand Prix løber af stablen.Publikummet har i en time, både lørdag og søndag, mulighed for købe sig til en tur i et stort felt af eksotiske sportsvogne og racerbiler med kendte profiler bag rattet. Donationsbeløbet går ubeskåret til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet

Til fordel for velgørenhed kørte KOBE Leasing Race for Riget på alle cylindrer i weekenden, hvilket resulterede i et rekordstort donationsbeløb på 599.000 kr. til Rigshospitalet.

Siden 2010 har Race for Riget været en fartfyldt katalysator af publikumsoplevelser, når Copenhagen Historic Grand Prix løber af stablen.Publikummet har i en time, både lørdag og søndag, mulighed for købe sig til en tur i et stort felt af eksotiske sportsvogne og racerbiler med kendte profiler bag rattet. Donationsbeløbet går ubeskåret til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet.

Foruden F1-stjernen Kevin Magnussen og Le Mans-stjernerne Jan Magnussen, Tom Kristensen, Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen bestod det prominente felt i dette års Race for Riget af Porsche fabrikskører Michael Christensen, og mange flere.

Jan Magnussen plejede også sin rolle som ambassadør for det velgørende event, Race for Riget, som for syvende gang blev afviklet i forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix.

”Race for Riget har på få år udviklet sig til en rigtig god tradition, som både racerkørere og ikke mindst publikum støtter op omkring,” lyder det fra Jan Magnussen”.

”Det bedste ved Race for Riget er jo, at det giver noget til alle. De, der køber en billet får en oplevelse, de aldrig glemmer, og Rigshospitalet får en hjælpende hånd til at udvikle BørneUngeProgrammet.”

Der blev i alt kørt 599.000 kroner ind til det godgørende formål, hvilket overgår sidste års rekordbeløb med mere end 100.000 kroner og den store check blev overrakt til Gitte Stark, koordinator for BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet, af Jan Magnussen.

´